Dinner & Casino


 

Kom til Dinner & Casino på Casino Munkebjerg

Med en middag i Jackpot Restauranten bliver I gjort klar til en actionfyldt og spændende aften ved spillebordene. Spar flybilletten og oplev den ægte Las Vegas stemning lige her på Casino Munkebjerg. Du finder et væld af traditionelle kasinospil og vi har et stort udvalg af spilleautomater med forskellige temaer, så der er rig mulighed for at finde en automat, der kan give dig og dine ledsagere timevis af sjove oplevelser.

Vi afholder også jævnligt pokerturneringer, du kan deltage i, ligesom vi også har Blackjackborde, Roulette og mange andre spilmuligheder, som du kender det fra kasinoer overalt i verden.

På Casino Munkebjerg værner vi om den gode stemning og af samme grund kalder vi os selv for Danmarks hyggeligste kasino. 

Dinner & Casino indeholder
 

  • Entrébillet til Casino Munkebjerg – minimum 18 år, husk billed-ID
  • 3-rettersmenu i Jackpot Restauranten
  • Spilleforklaring og rundvisning i kasinoet, hvis man ønsker det – reservation nødvendig
  • 100,- kr. i lykkejetoner – kan ikke veksles til kontanter
     

Pris pr. person
Søndag-torsdag kr. 450,-
Fredag-lørdag kr. 495,-

Pris for grupper over 20 deltagere
Søndag-torsdag kr. 425,-
 

Book dit bord online

Her er plads til musik og hyggelige samtaler

Mens I spiller, er vores venlige og kompetente dealere altid klar til at hyggesludre samtidig med, at de med sikker hånd uddeler kort eller spinner rouletten. Som det eneste kasino i Danmark, har vi valgt at placere vores restaurant inde i selve kasinoet. På den måde kan I nyde en fantastisk middag og følge med i spillene omkring jer, mens I samler energi til selv at deltage.

Dinner & Casino er en oplagt mulighed for fejring af f.eks. fødselsdag og andre mærkedage, som fortjener en ordentlig fejring. Vi har plads til store og små grupper, så kontakt os endelig i dag og hør mere om dine muligheder for Dinner & Casino. Vi kan klare det meste, og vores kompetente og servicemindede personale står klar til at hjælpe jer, så I kan gøre jeres drømme til virkelighed.

Glæd jer selv - eller en I holder af - med en spændende oplevelse man sent vil glemme. 

Vores restaurant serverer mad for enhver smag


Du finder helt sikkert en ret, der falder i din smag. Prøv eksempelvis vores Sharefood koncept, hvor dit selskab bliver præsenteret for flere retter, som er beregnet til at dele. På denne måde kan alle prøve noget forskelligt og I får en fælles oplevelse, som I kan tale om efterfølgende. Der er også mulighed for at kombinere Dinner & Casino med en overnatning på vores fantastiske hotel, hvor rammerne virkelig er sat for nærvær og selvforkælelse. Her finder du fitness, spa og vores veludstyrede wellnessområde, hvor man kan få foretaget en lang række behandlinger. 

Mulighederne er mange, så kontakt os allerede i dag, så vi sammen kan sørge for, at jeres besøg på vores hotel, kasino eller begge steder bliver den fantastiske oplevelse, som vi ønsker at give vores gæster.
 

BOOK BORD ALLEREDE I DAG

Gæsteinformation


Alle kasinoets gæster skal være fyldt 18 år og billedlegitimation er påkrævet.
Læs mere om bl.a. dresscode, rygepolitik, wi-fi og parkeringsmuligheder.

Gå til information